Om Auschwitzdag Danmark

Auschwitzdag Danmark er et landsdækkende projekt støttet af Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at fremme undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab og forebygge antisemitisme.


Projektets mål er at nå ud til et stort antal elever i udskolingen (8.-10. klasse) og på erhvervsuddannelserne. Både folkeskoler og privatskoler kan gøre brug af tilbuddet i perioden juni 2022 til august 2023. Via hjemmesiden kan interesserede skoler bestille gratis to-timers gæstelærerbesøg, hvor eleverne via aktiverende undervisning lærer om Holocaust. 


Gæstelærerkorpset udgøres af historieuddannede fagpersoner og Ib Katznelson, der som barn overlevede Holocaust. Alle har særlig viden inden for emnet og stor undervisningserfaring.  Projektet er udviklet af Netværk for Nazisme- og Holocauststudier (NNHS) og er en videreudvikling af AUSCHWITZDAG SYD projektet som NNHS har gennemført i samarbejde med kommuner i det syddanske område og andre partnere siden 2005.

 

Netværk for Nazisme- og Holocauststudier blev grundlagt i 2008 og er tilknyttet Syddansk Universitet i Odense. Årligt afholdes 6-12 offentlige netværksmøder på universitetet ligesom NNHS står bag projektet ”Danske jøder i Theresienstadt – Erindringens Topografi”.

 

Bestilling af gæstelærerbesøg – udfyld venligst formularen her.


Læs mere om de enkelte gæstelæreres fokusemner under "Fokusemner".