”Lad ham dø – 2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt”. Ib Katznelson – overlevede Holocaust.

Ib var to år gammel, da han og hans forældre i 1943 forsøgte at flygte fra den nazistiske besættelsesmagt til Sverige. Ved en dramatisk aktion på Amager blev familien arresteret og sendt til Horserødlejren. Fra Horserødlejren skulle de have været sendt direkte til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet, men de endte i stedet i den største tyske koncentrationslejr for kvinder, Ravensbrück. En koncentrationslejr der også blev kaldt ”Den langsomme døds lejr”. Kvinder og børn blev skånselsløst myrdet i selve lejren eller sendt videre til de egentlige udryddelseslejre. Mens Ibs mor sad i lejrens straffebunker blev Ib skrevet på listen med 800 kvinder og børn, der skulle sendes med den største såkaldte ”sorte transport” til Auschwitz. To tjekkiske kvinder reddede mirakuløst Ib fra at komme med den transport, som ingen overlevede. Efter 5 måneder i Ravensbrück med sygdomme og sult kom de videre til Theresienstadt. Her var de fanger i det næste år, indtil de kom til Sverige med De Hvide Busser.

”Med gerningsmandens øjne”. Lone Venderby og Jens-Christian Hansen , historikere.

I dette undervisningstilbud rettes blikket mod en af de nordjyder, der havde et medansvar for en af menneskehedens største forbrydelser. De fleste af gerningsmændene bag Holocaust var medlem af den nazistiske organisation SS. Fra at være et korps af livvagter for Hitler i 1920erne, udviklede SS sig til under Anden Verdenskrig at være en vidt forgrenet organisation bestående af bl.a. kamptropper, koncentrationslejrvagter og politienheder. Fælles for dem var, at SS-mændene var ideologisk skolede, og oftest voldsparate nazister med et menneskeforagtende syn på særligt jøder, minoritetsgrupper og østeuropæere.

Ca. 6000 danskere kom til at gøre tjeneste i SS under krigen. I oplægget kommer vi ind på den unge nordjyske SS-officer Per Sørensen, hvis forældre boede i Østervrå i Vendsyssel, hvor faren havde lægepraksis. Per kom til at kæmpe på Østfronten, hvor også den danske SS-enhed ”Frikorps Danmark” var med til at begå krigsforbrydelser mod lokalbefolkningen. Per sendte hyppigt breve hjem til sine forældre. Brevene er en stærk kilde til hans motiver og tankegods. Brevenes ideologiske sprogbrug fortæller samtidigt om hans støt stigende forråelse og voldsparathed. Gennem Pers egne ord vil vi forsøge at komme tættere på, hvilke bevæggrunde en nordjyde kunne have til at være med til at begå forfærdelige forbrydelser – endda som officer – og italesætte disse ved at bruge begreber, som anvendes i dag til at beskrive nutidige konflikter og begivenheder.

”Auschwitz: Nazisternes største lejr”. Therkel Stræde, historiker

Auschwitz: Nazisternes største KZ-lejr. 

(Egnet til alle)

Auschwitz, oprettet i 1940, blev hurtigt den største koncentrationslejr i nazisternes Europa og den, hvor flest mennesker omkom. Den blev også berygtet på grund af Dr. Mengeles dødelige medicinforsøg. Therkel Stræde underviser i lejrens historie og dens plads i det nazistiske system af koncentrations- og udryddelseslejre. I Auschwitz havde massemordet på jøderne nærmest industriel karakter: Mere end 1 million mennesker omkom på mindre end fem år, de fleste myrdet med giftgas. Hvordan gik det til, og hvordan husker de overlevende deres fangeliv i elendighed og vold – hvordan bevarede de deres menneskelighed?

Theresienstadt – de danske jøders oplevelser i den nazistiske ghetto 1943-45

(Egnet til alle; fungerer især godt i klasser, der forinden har hørt Ib Katznelsons foredrag.)

470 jøder blev efter ’jødeaktionen’ i oktober 1943 deporteret til den nazistiske ghetto for jøder ved Prag; 53 omkom inden repatrieringen i 1945. Therkel Stræde har sammen med studerende fra SDU lavet hjemmesiden www.danskejoederitheresienstadt.org: interaktive digitale kort giver adgang til et stort antal klip fra de overlevendes erindringer. Efter en introduktion til jødeforfølgelsen og ghettoen sendes eleverne i grupper på opdagelsesrejse i hjemmesidens univers af øjenvidneskildringer og finder svar på, hvordan børn, unge og gamle boede, arbejdede, spiste og i det hele taget levede i det nazistiske fangenskab – og hvad det var, man var bange for.

Sachsenhausen og den tyske kultur

(Udviklet til elever, der er ved at lære tysk; kan også bruges til andre.)

Nazisterne oprettede i 1936 koncentrationslejren Sachsenhausen ved Berlin som redskab til at bekæmpe modstanden i den tyske hovedstad; men snart blev lejren et lidelsens og slavearbejdets sted for mennesker fra hele det tyskbeherskede Europa. Blandt flere hundrede danske fanger var 17-årige Poul Nielsen, handelslærling fra Odense. Ved hjælp af et TV-interview, han gav kort før sin død i 2018, ser vi på fangernes forhold og hvordan SS-vagterne brugte det tyske sprog som et voldeligt våben.

Sult som nazistisk våben

(Udviklet til landbrugs- og fødevareuddannelserne, men egnet til alle.)

Den tyske ’hungerpolitik’ i Polen og særligt Ukraine hører til nazismens mere ukendte forbrydelser. 20-30 millioner mennesker skulle sulte ihjel, så der kunne blive overskud af fødevarer til værnemagten og det tyske hjemmemarked: mætte maver skulle give tilfredshed med det nazistiske regime. Undervisningen ser på nazismens landbrugs- og fødevarepolitik og viser, bl.a. ved madopskrifter, hvad denne betød for dem, nazismen betragtede som ’racemæssigt mindreværdige’. Vi ser også på, hvordan ofrene i KZ-lejre og jødeghettoer oplevede sulten, og hvad sult i det hele taget gør ved den menneskelige organisme.

Volkswagen i krig

(Udviklet til de metalindustrielle fag, men egnet til alle)

Volkswagenwerk, grundlagt af Adolf Hitler i 1938, producerede under 2. Verdenskrig militært udstyr fra ovne til opvarmning af barakker over miner og bazookas til biler og det ’hemmelige våben’ V1, verdens første krydsermissil. Ved samlebåndene i den topmoderne fabrik stod arbejdere fra hele det tyskbeherskede Europa, de fleste tvangsarbejdere, side om side med arbejdsslaver fra koncentrationslejrene. Undervisningen ser på, hvordan den nazistiske krigsøkonomi fungerede, og stiller skarpt på tvangsarbejdets betydning – og hvordan ofrene levede og døde.

Nazistisk medicin 1933-45

(Udviklet til sundhedsuddannelserne, men egnet til alle.)

Nazismen som ’biopolitisk diktatur’: hvad vil det sige? Nazisternes forestillinger om ’race’ og ’arvesundhed’ afgjorde, om mennesker fik første- eller andenklasses behandling i sundhedssystemet – eller slet ingen. Socialpolitiske præmier til mennesker af ’høj racemæssig værdi’ gik side om side med tvangsindgreb imod mennesker med arvelige sygdomme og mod jøder: hundredtusinder blev ofre for tvangssterilisation og drab på patienter (’eutanasi’), alt imens SS-læger gennemførte smertefulde, til dels dødelige eksperimenter på ufrivillige forsøgspersoner i KZ-lejrene. Undervisningen præsenterer udvalgte eksempler og lægger op til diskussion af det etiske spørgsmål: kan man tillade sig at anvende resultaterne af uetisk forskning?

”Overlevende fra den første udryddelseslejr”.  Jacob Kornerup Ditlevsen, historiker

Allerede før Wannsee-konferencen var nazisterne begyndt på massedrab ved hjælp af gasning i lastbiler ved byen Kulmhof/Chelmno i det nord-vestlige Polen. Jacob Kornerup Ditlevsen fortæller om lejrens historie, om metoderne anvendt til massedrab og om de få overlevende fangers beretninger om lejren. Vidnesbyrd fra Simon Srebnik, kun 13 år da han blev tvangsarbejder i lejren udgør kernen i gæstelærerbesøget. Eleverne vil desuden stifte bekendtskab med kildemateriale fra lejren. Kildernes anvendelse i undervisningen skal skabe rammerne for diskussioner om folkedrab, menneskesyn, overlevelse og erindring.