Fokusemner

”Lad ham dø – 2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt”. Ib Katznelson – overlevede Holocaust.

Ib var to år gammel, da han og hans forældre i 1943 forsøgte at flygte fra den nazistiske besættelsesmagt til Sverige. Ved en dramatisk aktion på Amager blev familien arresteret og sendt til Horserødlejren. Fra Horserødlejren skulle de have været sendt direkte til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet, men de endte i stedet i den største tyske koncentrationslejr for kvinder, Ravensbrück. En koncentrationslejr der også blev kaldt ”Den langsomme døds lejr”. Kvinder og børn blev skånselsløst myrdet i selve lejren eller sendt videre til de egentlige udryddelseslejre. Mens Ibs mor sad i lejrens straffebunker blev Ib skrevet på listen med 800 kvinder og børn, der skulle sendes med den største såkaldte ”sorte transport” til Auschwitz. To tjekkiske kvinder reddede mirakuløst Ib fra at komme med den transport, som ingen overlevede. Efter 5 måneder i Ravensbrück med sygdomme og sult kom de videre til Theresienstadt. Her var de fanger i det næste år, indtil de kom til Sverige med De Hvide Busser.


”Med gerningsmandens øjne”. Lone Venderby og Jens-Christian Hansen , historikere.

I dette undervisningstilbud rettes blikket mod en af de nordjyder, der havde et medansvar for en af menneskehedens største forbrydelser. De fleste af gerningsmændene bag Holocaust var medlem af den nazistiske organisation SS. Fra at være et korps af livvagter for Hitler i 1920erne, udviklede SS sig til under Anden Verdenskrig at være en vidt forgrenet organisation bestående af bl.a. kamptropper, koncentrationslejrvagter og politienheder. Fælles for dem var, at SS-mændene var ideologisk skolede, og oftest voldsparate nazister med et menneskeforagtende syn på særligt jøder, minoritetsgrupper og østeuropæere.

Ca. 6000 danskere kom til at gøre tjeneste i SS under krigen. I oplægget kommer vi ind på den unge nordjyske SS-officer Per Sørensen, hvis forældre boede i Østervrå i Vendsyssel, hvor faren havde lægepraksis. Per kom til at kæmpe på Østfronten, hvor også den danske SS-enhed ”Frikorps Danmark” var med til at begå krigsforbrydelser mod lokalbefolkningen. Per sendte hyppigt breve hjem til sine forældre. Brevene er en stærk kilde til hans motiver og tankegods. Brevenes ideologiske sprogbrug fortæller samtidigt om hans støt stigende forråelse og voldsparathed. Gennem Pers egne ord vil vi forsøge at komme tættere på, hvilke bevæggrunde en nordjyde kunne have til at være med til at begå forfærdelige forbrydelser – endda som officer – og italesætte disse ved at bruge begreber, som anvendes i dag til at beskrive nutidige konflikter og begivenheder.

”Auschwitz: Nazisternes største lejr”. Therkel Stræde, historiker

Auschwitz, oprettet i 1940, blev hurtigt den største koncentrationslejr i nazisternes Europa og den, hvor flest mennesker omkom. Den blev også berygtet på grund af Dr. Mengeles dødelige medicinforsøg. Therkel Stræde fortæller om lejrens historie og dens plads i det nazistiske system af koncentrations- og udryddelseslejre. I Auschwitz havde massemordet på jøderne nærmest industriel karakter: Mere end 1 million mennesker omkom på mindre end fem år, de fleste myrdet med giftgas. Hvordan gik det til, og hvordan husker de overlevende deres fangeliv i elendighed og vold – hvordan bevarede de deres menneskelighed?

 

”Overlevende fra den første udryddelseslejr”.  Jacob Kornerup Ditlevsen, historiker

Allerede før Wannsee-konferencen var nazisterne begyndt på massedrab ved hjælp af gasning i lastbiler ved byen Kulmhof/Chelmno i det nord-vestlige Polen. Jacob Kornerup Ditlevsen fortæller om lejrens historie, om metoderne anvendt til massedrab og om de få overlevende fangers beretninger om lejren. Vidnesbyrd fra Simon Srebnik, kun 13 år da han blev tvangsarbejder i lejren udgør kernen i gæstelærerbesøget. Eleverne vil desuden stifte bekendtskab med kildemateriale fra lejren. Kildernes anvendelse i undervisningen skal skabe rammerne for diskussioner om folkedrab, menneskesyn, overlevelse og erindring.